23. december 2010

Tegningen

Sidder i stearinlysets skær og tænker på dig,
dig med de smukke brune øjne,
den lille søde næse og det dejlige smil.
Mine tanker flyver frit rundt i det mørke rum 
og giver det lys og varme,
til sidst lander tankerne lige så stille på papiret 
hvor de hurtigt bliver til et genkendeligt ansigt,
et ansigt der får mig til at smile og blive helt varm inden i.


22. december 2010

Kære Julemand

Jeg har et juleønske, 
kun et enkelt i år, 
jeg ønsker mig hende med de smukke øjne og det søde smil.
Hun er det eneste jeg ønsker mig, 
så kære rare julemand, 
hvis du kunne opfylde dette ene ønske jeg har, 
så vil det blive en helt fantastisk jul i år.  

15. december 2010

Tanken...


Tanken bliver ved med at hjemsøge mig,
Jeg prøver at ignorer den,
Men ak den bliver ved,
Jeg kan snart ikke klare mere.
Undskyld for alt hvad jeg har gjort,
Undskyld for hvad jeg ender med at gøre.


14. december 2010

Stregerne


Som et evigt minde er de printet ind i huden på mig,
Et minde der vil forfølge mig til evig tid,
Et minde om en tid i mørke,
En tid som ingen må få nys om,
Men hvordan kan man skjule noget som dette,
Arene sidder jo frit fremme så alle kan se dem,
Men måske skal det bare være sådan,
Min evige straf for at have ladet mit sind styre min fornuft.



13. december 2010

Værelse 118


Sidder i min gamle seng,
på mit gamle værelse,
er omgivet af folk, jeg ikke kender,
og hende jeg kender,
er dybt væk i sin kæreste,
det er hjerteskærende.
Jeg vender min opmærksomhed,
og ser... Ja hvad ser jeg egentlig,
en køn pige jeg ikke kender,
der sover, sover op af mig,
med hovedet på min skulder,
jeg mærker varmen fra hendes stille og fredfyldte søvn,
og det slår mig, hvorfor er verden ikke sådan.










At folk finder tryghed, 
ved dem de ikke kender.

12. december 2010

I'm in love with a marshmallow

En skumfidus er som kærligheden,
Den er sød, blød og følsom,
Og hvis du viser den varmen så smelter den.
Men pas på,
Du kan meget nemt blive klistret ind i den,
Og du kan meget nemt brænde dig på den.

6. november 2010

Sommerfugle i november

Jeg har det faktisk meget godt.
Det er som om solen altid skinner,
Fuglene kvidrer livligt,
Alle er glade,
Min mobil kommer med små vibrationer i form af søde beskeder.
 















 Eller sådan er min verden for tiden,
Fuld af lykke og sommerfugle.

16. oktober 2010

Jeg er helt væk


Sandheden er…
Jeg er faldet... Faldet for dig.
Jeg er fuldstændig forgabt i dig.
Du hjemsøger mine drømme, og alle mine vågne timer.
Jeg tænker ikke på andre end dig.
Dit lange smukke glansfyldte hår.
Din silkebløde hud.
Dit smil der fylder mig med en indre lykke.
Din glade og sorgløse latter der får mig til at glemme alle mine bekymringer.
Og dine øjne… 
Når jeg ser ind i dine øjne, ser jeg et funklende stjerne hav der fortryller og forføre mig til at følge dig i blind tillid og euforisk lykke.
Jeg kender dig næsten ikke, jeg ved ikke om du er engelen eller djævlen. 

jeg ved bare jeg vil gøre alt for dig.
Du… Er mit et og alt.

14. oktober 2010

A shadow of a man


Jeg er træt, træt af livet.
Folk ser min flotte, glade, udadvendte side, men de ser ikke den anden side der ligger grædende i fosterstilling henne i det mørkeste hjørne.
Mit indre er totalt ødelagt.
Mit liv betyder så uendelig lidt og dit betyder så uendelig meget.
Ønsker dig alt held og lykke i fremtiden, også selv om jeg ikke kommer til at opleve den.
Denne psykiske smerte er uudholdelig, kun fysisk smerte kan dæmpe den.
Jeg er gode venner med mange, men jeg tør ikke gå det sidste stykke.
Det er altid det sidste skridt der såre mig mest.
Det eneste jeg ønsker mig er fysisk kontakt med et andet menneske, men det skæmmer mig også hver gang.
Du ved ikke hvor meget du såre mig, men jeg kan heller ikke byde dig at finde ud af det.






I går snakkede jeg med en som jeg endte med at følge hjem.
Hun virker meget sød.
Kunne det mon blive til noget?
Tør jeg?

13. oktober 2010

Hjertebanken

Et hjerte der kan rumme alt musik, er et farverigt hjerte.
Et hjerte der er åbent for alle, er et rummeligt hjerte.
Et hjerte der kun ser venner, er et åbent hjerte.
Et hjerte der lytter og føler, er et stort hjerte.
Et hjerte der banker for andre, er et følsomt hjerte.
Et hjerte der er flænget, er et modent hjerte.     
Et hjerte der smiles til, er et strålende hjerte.
Et hjerte der tør elske, er et romantisk hjerte.
Et hjerte der bliver elsket, er et lykkeligt hjerte.













Og jeg vil stadig gerne give hjertet væk.

10. september 2010

Dig med de smukke øjne

Hvorfor skal du være så smuk, dejlig og helt igennem fantastisk?
Hvorfor skal du være så uopnåelig?
Jeg ser der stå der på dansegulvet, med de rigtige moves.
Og jeg kan gå drømmende hjem, mens jeg tænker.
”Hvorfor skulle du vælge mig?”
”Du er jo omgivet af smukke drenge.”
”Du kan jo vælge og vrage som du vil.”
 



















Og jeg kan sidde og græde i et hjørne.


Paradis

Jeg savner at snakke med nye venner, og lære dem at kende.
Jeg savner at drive hen over vandet, i varme himmelstrøg.
Jeg savner at udfordre mig selv, uden at give op.
Jeg savner at gå i samlet flok, for en fælles sag.
Jeg savner at sidde tæt, for at holde varmen.
Jeg savner at optræde for folk, og gøre sig selv til grin.
Jeg savner at tage væk, lige meget hvor bare væk.
Jeg savner at sidde på en ø, og tegne hvad man ser.
Jeg savner at sælge et budskab, og give det videre.
Jeg savner at flippe ud, og te sig åndssvagt til musik.
Jeg savner at fordybe mig i en ting, og give det liv.
Jeg savner at gå på knæ, og sige det lige ud.
Jeg savner at danse tæt, med min gallapartner.
Jeg savner at gøre noget spontant, og uventet.
Jeg savner at sidde i vindueskarmen, og kigge ud over vandet.

Men mest af alt, savner jeg mine elskede RE-Tards.

8. september 2010

Hjertekvaler


Kan mærke knivsbladet mod mit hjerte,
frygter at kniven snart bliver trykket i bund. 
Går med var varsomme skridt, 
hver bevægelse sender en smerte gemmen min krop. 
Kan kun vente på at du kommer hjem til lille Danmark,
og fjerner bladet fra mit hjerte, 
eller presser det længere ind.


7. september 2010

Du hjerteknuste


Du har såret mig, du har flået mit hjerte ud, hårdt og brutalt.
Du har knust det, kastet det tilbage mod mit forgrædte ansigt.
Du har efterladt mig, liggende i fosterstilling, koldt og forladt.
Jeg har ligget der, rystende i en blodpøl fra mit knuste hjerte.
Tidens tand har sat sine spor, men jeg har rejst mig op og taget min første forsigtige skidt ud i verden.

Og nu ser jeg at det samme er sket for dig, endelig føler du som jeg gjorde den gang.
Jeg føler mig tom, skal jeg juble? Endelig har jeg fået min hævn, men jeg er ikke glad.
En tåre triller ned af kinden på mig, det eneste jeg ser, er dit knuste hjerte.
Gid jeg kunne hjælpe dig, gid jeg kunne rejse dig op og samle dit knuste hjerte.
Men ak, du ser mig ikke, ingen ser mig, ingen høre mit forpinte skrig.
Gid nogen kunne se mig, gid jeg kunne se lyste fra udgangen af denne mørke grotte.
Gid… nogen kunne hjælpe dig.


6. september 2010

Den Lysende


Står på landevejen,
mobilen mod øret,
det er koldt,
det blæser.
Stemmen i øret er sur,
sur på mig!
Hvorfor?
Det ved jeg jo godt,
gid jeg kunne glemme det,
men ak,
det er printet ind i hovedet på mig.
Nu mere end et år efter,
hjemsøger det stadig mine drømme.


 Jeg lukker øjnene igen,
Pludselig!
Står jeg på landevejen,
det er mørkt,
det er koldt,
det blæser,
jeg har en times travetur foran mig.
Hvad har jeg at vende tilbage til?
Hende jeg har såret?
Gid jeg kunne slippe.
Pludselig virker det fristende,
at lægge sig til at dø i grøftekanten.


Håber du kan tilgive mig, Du Lysende

5. september 2010

Det der aldrig blev sagt

Du starter med H, du slutter med E, 
jeg ved du elsker mig mere end sne. 
Jeg har også selv haft følelser for dig, 
men dengang var der dig da afviste mig. 
Nu er det dig da sukker og mig da mukker. 

Little Dreamer

Sidder og drømmer, drømmer sig langt væk, væk til fortiden med de skønne minder, minder der svæver, svæver rundt i tomheden, tomheden og den fantastiske stilhed, stilhed som det der ligger omkring stjerner, stjerner på det dybsorte tæppe og med deres forførende glans. 






Glans er drømmenes skjulte farve.

4. september 2010

Cutting

Står med kniven, rettet mod plagen, problemet, fjenden.
Jeg stikker, presser ind, drejer bladet rundt.
Ser blodet flyde, ser problemet flyde væk i en sø af rubinrødt blod.
Og så slår det mig, og jeg forfærdes...















Fjenden er mig selv.

Afmagt

Hvor er det forfærdeligt når man kan se at der er noget galt
med sit livs lys, sin elskede, den eneste ene.
Og man kan ikke gøre noget,
hvor meget man end vil
står man magtesløs og ser på
mens det bliver værre og værre.




 Det er hjerteskærende.

1. september 2010

En Hyldest til det Ubevidste Mørke

Når du falder, falder jeg til ro.
Når du skjuler dig, stresser jeg rundt.
Når du intet siger, får jeg lov at skrige.
Når du mig tæt, får jeg lov at græde.
Når du gemmer mig væk, kan ingen nå mig.
For du, ja DU!
Er den jeg savner, når jeg vågner.