Du hjerteknuste

Du har såret mig, du har flået mit hjerte ud, hårdt og brutalt.

Du har knust det, kastet det tilbage mod mit forgrædte ansigt.

Du har efterladt mig, liggende i fosterstilling, koldt og forladt.

Jeg har ligget der, rystende i en blodpøl fra mit knuste hjerte.

Tidens tand har sat sine spor, men jeg har rejst mig op og taget min første forsigtige skidt ud i verden.

Og nu ser jeg at det samme er sket for dig, endelig føler du som jeg gjorde den gang.

Jeg føler mig tom, skal jeg juble? Endelig har jeg fået min hævn, men jeg er ikke glad.

En tåre triller ned af kinden på mig, det eneste jeg ser, er dit knuste hjerte.

Gid jeg kunne hjælpe dig, gid jeg kunne rejse dig op og samle dit knuste hjerte.

Men ak, du ser mig ikke, ingen ser mig, ingen høre mit forpinte skrig.

Gid nogen kunne se mig, gid jeg kunne se lyste fra udgangen af denne mørke grotte.

Gid… nogen kunne hjælpe dig.