Står på landevejen,
mobilen mod øret,
det er koldt,
det blæser.
Stemmen i øret er sur,
sur på mig!
Hvorfor?
Det ved jeg jo godt,
gid jeg kunne glemme det,
men ak,
det er printet ind i
hovedet på mig.
Nu mere end et år efter,
hjemsøger det stadig mine
drømme.
Jeg lukker øjnene
igen,
Pludselig!
Står jeg på landevejen,
det er mørkt,
det er koldt,
det blæser,
jeg har en times travetur
foran mig.
Hvad har jeg at vende
tilbage til?
Hende jeg har såret?
Gid jeg kunne slippe.
Pludselig virker det
fristende,
at lægge sig til at dø i
grøftekanten.
Håber du kan tilgive mig,
Du Lysende
Ingen kommentarer:
Send en kommentar