1. september 2010

En Hyldest til det Ubevidste Mørke

Når du falder, falder jeg til ro.
Når du skjuler dig, stresser jeg rundt.
Når du intet siger, får jeg lov at skrige.
Når du mig tæt, får jeg lov at græde.
Når du gemmer mig væk, kan ingen nå mig.
For du, ja DU!
Er den jeg savner, når jeg vågner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar