10. september 2010

Paradis

Jeg savner at snakke med nye venner, og lære dem at kende.
Jeg savner at drive hen over vandet, i varme himmelstrøg.
Jeg savner at udfordre mig selv, uden at give op.
Jeg savner at gå i samlet flok, for en fælles sag.
Jeg savner at sidde tæt, for at holde varmen.
Jeg savner at optræde for folk, og gøre sig selv til grin.
Jeg savner at tage væk, lige meget hvor bare væk.
Jeg savner at sidde på en ø, og tegne hvad man ser.
Jeg savner at sælge et budskab, og give det videre.
Jeg savner at flippe ud, og te sig åndssvagt til musik.
Jeg savner at fordybe mig i en ting, og give det liv.
Jeg savner at gå på knæ, og sige det lige ud.
Jeg savner at danse tæt, med min gallapartner.
Jeg savner at gøre noget spontant, og uventet.
Jeg savner at sidde i vindueskarmen, og kigge ud over vandet.

Men mest af alt, savner jeg mine elskede RE-Tards.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar