Dig med de smukke øjne

Hvorfor skal du være så smuk, dejlig og helt igennem fantastisk?

Hvorfor skal du være så uopnåelig?

Jeg ser der stå der på dansegulvet, med de rigtige moves.

Og jeg kan gå drømmende hjem, mens jeg tænker.

”Hvorfor skulle du vælge mig?”

”Du er jo omgivet af smukke drenge.”

”Du kan jo vælge og vrage som du vil.”

 

Og jeg kan sidde og græde i et hjørne.

Paradis

Jeg savner at snakke med nye venner, og lære dem at kende.

Jeg savner at drive hen over vandet, i varme himmelstrøg.

Jeg savner at udfordre mig selv, uden at give op.

Jeg savner at gå i samlet flok, for en fælles sag.

Jeg savner at sidde tæt, for at holde varmen.

Jeg savner at optræde for folk, og gøre sig selv til grin.

Jeg savner at tage væk, lige meget hvor bare væk.

Jeg savner at sidde på en ø, og tegne hvad man ser.

Jeg savner at sælge et budskab, og give det videre.

Jeg savner at flippe ud, og te sig åndssvagt til musik.

Jeg savner at fordybe mig i en ting, og give det liv.

Jeg savner at gå på knæ, og sige det lige ud.

Jeg savner at danse tæt, med min gallapartner.

Jeg savner at gøre noget spontant, og uventet.

Jeg savner at sidde i vindueskarmen, og kigge ud over vandet.

Men mest af alt, savner jeg mine elskede RE-Tards.

Hjertekvaler

Kan mærke knivsbladet mod mit hjerte,

frygter at kniven snart bliver trykket i bund. 

Går med var varsomme skridt, 

hver bevægelse sender en smerte gemmen min krop. 

Kan kun vente på at du kommer hjem til lille Danmark,

og fjerner bladet fra mit hjerte, 

eller presser det længere ind.

Du hjerteknuste

Du har såret mig, du har flået mit hjerte ud, hårdt og brutalt.

Du har knust det, kastet det tilbage mod mit forgrædte ansigt.

Du har efterladt mig, liggende i fosterstilling, koldt og forladt.

Jeg har ligget der, rystende i en blodpøl fra mit knuste hjerte.

Tidens tand har sat sine spor, men jeg har rejst mig op og taget min første forsigtige skidt ud i verden.

Og nu ser jeg at det samme er sket for dig, endelig føler du som jeg gjorde den gang.

Jeg føler mig tom, skal jeg juble? Endelig har jeg fået min hævn, men jeg er ikke glad.

En tåre triller ned af kinden på mig, det eneste jeg ser, er dit knuste hjerte.

Gid jeg kunne hjælpe dig, gid jeg kunne rejse dig op og samle dit knuste hjerte.

Men ak, du ser mig ikke, ingen ser mig, ingen høre mit forpinte skrig.

Gid nogen kunne se mig, gid jeg kunne se lyste fra udgangen af denne mørke grotte.

Gid… nogen kunne hjælpe dig.

Den Lysende

Står på landevejen,

mobilen mod øret,

det er koldt,

det blæser.

Stemmen i øret er sur,

sur på mig!

Hvorfor?

Det ved jeg jo godt,

gid jeg kunne glemme det,

men ak,

det er printet ind i hovedet på mig.

Nu mere end et år efter,

hjemsøger det stadig mine drømme.

 Jeg lukker øjnene igen,

Pludselig!

Står jeg på landevejen,

det er mørkt,

det er koldt,

det blæser,

jeg har en times travetur foran mig.

Hvad har jeg at vende tilbage til?

Hende jeg har såret?

Gid jeg kunne slippe.

Pludselig virker det fristende,

at lægge sig til at dø i grøftekanten.

Håber du kan tilgive mig, Du Lysende

Det der aldrig blev sagt

Du starter med H, du slutter med E, 

jeg ved du elsker mig mere end sne. 

Jeg har også selv haft følelser for dig, 

men dengang var der dig da afviste mig. 

Nu er det dig da sukker og mig da mukker. 

Little Dreamer

Sidder og drømmer, drømmer sig langt væk, væk til fortiden med de skønne minder, minder der svæver, svæver rundt i tomheden, tomheden og den fantastiske stilhed, stilhed som det der ligger omkring stjerner, stjerner på det dybsorte tæppe og med deres forførende glans. 

Glans er drømmenes skjulte farve.

Cutting

Står med kniven, rettet mod plagen, problemet, fjenden.

Jeg stikker, presser ind, drejer bladet rundt.

Ser blodet flyde, ser problemet flyde væk i en sø af rubinrødt blod.

Og så slår det mig, og jeg forfærdes...

Fjenden er mig selv.

Afmagt

Hvor er det forfærdeligt når man kan se at der er noget galt
med sit livs lys, sin elskede, den eneste ene.
Og man kan ikke gøre noget,
hvor meget man end vil
står man magtesløs og ser på
mens det bliver værre og værre.

 Det er hjerteskærende.

En Hyldest til det Ubevidste Mørke

Når du falder, falder jeg til ro.

Når du skjuler dig, stresser jeg rundt.

Når du intet siger, får jeg lov at skrige.

Når du mig tæt, får jeg lov at græde.

Når du gemmer mig væk, kan ingen nå mig.

For du, ja DU!

Er den jeg savner, når jeg vågner.